Asbest, en historie uden ende (ARTE I 2022)

Asbest brænder ikke, afviser fugt, kan blandes med cement og spindes til tekstiler. I årtier isolerede stoffet stålskeletterne i højhuse og blev fundet i bildæk, gulve og hårtørrere. Selvom asbest stort set har været forbudt i EU siden 2005, afslører dokumentationen, hvordan det farlige materiale alligevel produceres og markedsføres.

Selvom risikoen for asbest længe har været kendt i industrialiserede lande, er faren endnu ikke afværget. Læger advarer om, at sekundære sygdomme vil fortsætte med at stige. Siden 2005 har der været et omfattende forbud mod fremstilling, markedsføring og brug af asbest i EU. Dette forbud har været gældende i Tyskland siden november 1993. I Europa udgør asbestfjernelse en enorm udfordring for samfundet: Ifølge eksperter vil det tage 100 år og koste flere milliarder euro endelig at komme af med de kræftfremkaldende fibre. Samtidig fortsætter Rusland med at udvinde 600 tons af mineralet hvert år i verdens største asbestmine – til eksport.

I Bangladesh er arbejderne syge for at ophugge europæiske fragtskibe og supertankere, der transporterer tusindvis af tons asbest, og i Latinamerika er der voksende vrede mod europæiske virksomheder for at fortsætte med at bruge asbest længe efter, at materialet er blevet forbudt i Europa. Forskning rundt om i verden har udfordret konventionel visdom om asbest og viser, at ingen er helt sikre fra det, især da storindustri og multinationale selskaber vil fortsætte med at gøre forretninger med det i lang tid fremover.

Asbest, en historie uden ende (ARTE I Documentation I 2022)