I det mest populære metalskur i Schweiz, Z7 i Pratteln, blev Thrash Metal-veteranerne Exodus og Testament hædret i slutningen af maj 2015. Selvom de er lige så respekterede i scenen som Metallica, Megadeth, Slayer og Anthrax, har de aldrig været i stand til at opleve stor succes, selvom Exodus, der blev grundlagt af Kirk Hammett og trommeslager Tom Hunting, af mange betragtes som de rigtige opfindere af metalundergenren. som begyndte i Bay Area på den amerikanske vestkyst i begyndelsen af 80'erne og snart blev en global triumf. "Exodus" blev medstiftet af Kirk Hammett, som derefter sluttede sig til Metallica efter udspilningen af en bestemt Dave Mustaine (der er kendt for at have grundlagt Megedeth). Et par år senere sluttede Steve Souza fra Testamentet (som da blev kaldt Legacy) til Exodus, hans efterfølger var en bestemt Chuck Billy. Og Exodus-guitaristen Gary Holt er nu et permanent medlem af Slayer og følger i fodsporene på Jeff Hannemann, der døde i 2013. Så alt i alt en stor klassemøder den aften, og de to pionerer i Thrash Metal fik Z7 til at ryste til kernen!
Old-school Thrash-entusiaster fik deres penge værd den aften. I garderoben hos nogle fans kunne du tro, at du var blevet transporteret tilbage til 1986. Det melodiske metalband “Lotrify” fra Baden havde allerede spillet tidligere end annonceret, og så desværre savnede et antal besøgende, inklusive forfatteren af disse linjer, forestillingen. Efter en pause blev det meget hårdere, og kl. 20:15 tog Exodus-trommeslager John Hunting plads bag sit sæt, og så gik vi af sted! Desværre uden den mangeårige guitarist Gary Holt, der blev erstattet af Kragen Lum fra "Heathen" på grund af forpligtelser med "Slayer". Den tydeligt alderen og udslidte Steve Souza, der vendte tilbage til bandet for omkring et år siden, åbnede aftenen med "Black 13" fra det nuværende album "Blood in, Blood out". De fem mænd er virkelig høje, men hverken lyden eller lyset sætter bandet i rampelyset i starten. Lyden er kedelig, og lyset kan næppe mærkes. De fleste af fansen lod det ikke irritere sig og fejrede en metalfest, der stadig havde masser af plads til forbedringer. Selv med thrash-hitene "Iconoclasm" og "Children Of A Worthless God" er riffene lige i orden og bandet prøver hårdt, endda Souza, der prøver med store bevægelser at varme stemningen op, men på en eller anden måde springer gnisterne ikke over.
Med "Salt In The Wound" blev det stolt nævnt, at Kirk Hammett havde indspillet en solo med den groovy "Blacklist" fra 2004-comebackalbumet "Tempo Of The Damned", som isen endelig syntes at bryde i den næsten fulde Z7. Lydteknikerne havde også drejet nogle kontroller, og bandet kørte lykkeligt, omend lidt sent, rigtig varmt og mod slutningen skubbede de virkelig acceleratoren med “Body Harvest”. Publikum takker dem med lidenskabelig bifald efter en god times thrash-fest. En flot blanding af alle kreative værker, som publikum skyldte med "Circle Pits" og en "Wall of Death". Tiden med de længst tjenende og mest indflydelsesrige repræsentanter for Thrash Metal var hård og fløj forbi. Pausen i renoveringen lovede store ting for testamentets udseende. Man så et metallisk sæt med et stort banner, stroboskopiske spotlights og to belyste testamentskaller i baggrunden. Alt dette sikrede den rigtige atmosfære lige fra starten. Lysene slukkede, sirenen klagede, røde projektører flimrede gennem hallen og lidt efter lidt, Gene Hoglan (trommer), Steve di Giorgio (bas), Alex Skolnick (guitarer), Eric Peterson (guitarer) og til sidst kom Chuck Billy ind (Vokal) scenen til frenetisk jubel.
Bandet var der lige fra starten, selv musikernes glade, afslappede ansigtsudtryk talte et helt andet sprog end med Exodus, og lyden var godt blandet og gik direkte til de tolv. Chuck Billy havde sin mikrotomahawk i hånden som altid og et rigtig stort grin i ansigtet. Gennem hele forestillingen holdt han fast på sin idiosynkratiske mikromontering, og hans euforiske efterligning af guitar spiller viser, at Chuck er fuldt ud i sit element. De andre musikere er på ingen måde ringere end Billy, det langvarige bandmedlem og den vigtigste sangskriver Eric Peterson strimler afslappet sin underskrift Dean-Z guitar på hoften, mens hans kollega Alex Skolnick ofte løftede sin næsten klassiske ESP op i luften med en afslappet gestus mens hans fingre løb over strengene. Aftens fedeste gris var uden tvivl bassisten Steve DiGiorgio med sin næsten excentrisk formede, båndløse Thor-bas, hvormed han vinkede som et våben, og hvorpå han hamrede ubarmhjertigt. Hans stillinger er de sejeste og ikke fordi han havde brug for dem for at kompensere for manglende dygtighed. Tværtimod, med DiGiorgio, trommeslager Gene Hoglan, Skolnick og Peterson, er nogle af de bedste metalmusikere i øjeblikket sammen på scenen. Og du kan fortælle!
Bandmedlemmernes kemi og teamwork er rigtige, og de fem herrer har naturligvis sjov med deres optræden - som virkelig trækker publikum væk. Efter et par minutter med "Rise Up" brølte fansen sammen med koret, og lydmåleren på væggen viste undertiden over 100 decibel. Sådan skal det være på en god metalkoncert! Testament havde meddelt til "Dark Roots of Earth Tour II", at de ville spille materiale fra deres første tre albums "The Legacy" (1987), "The New Order" (1988) og "Practice What You Preach" (1989). Desværre var der ikke så mange spor på grund af manglen på tid, og setlisten lignede derfor live-albummet “Dark Roots Of Thrash”. Mange Thrash Metal-højdepunkter fra bandets tidlige dage skulle stadig fejres sammen med nogle perler fra det aktuelle album. Kvintetten fejrede titelsange til "The New Order" og "Practice What You Preach" såvel som den atmosfæriske, men ikke mindre barske "Trial By Fire". Sættet på cirka 85 minutter blev afrundet med andre Thrash-hits som "First Strike Is Deadly" eller "Souls Of Black" fra albummet med samme navn.
Testament tilbød også en fantastisk blanding af alle epoker i bandet. I modsætning til Exodus var forestillingen på scenen gigantisk, og spilglæden var tydelig i hver eneste. Tiden gik alt for hurtigt, og aftenen har efterladt et varigt indtryk på alle. Begge bands vidste endelig, hvordan de kunne underholde deres fans med succes og professionelt med et godt show. Gester og stillinger virkede mere ægte og mindre rutine med testamentet, energien kom ikke kun fra lydstyrken, men frem for alt fra den troværdige og energiske sjov ved udseendet af Billy, Peterson, DiGiorgio og Co. I begyndelsen af thrash-styrken fra San Francisco havde man det indtryk, at mændene ønskede at få deres sæt af med så hurtigt som muligt, så de kunne vie sig til andre ting bag kulisserne. Alligevel overbeviste Exodus med ultrahård og alligevel groovende midt-tempo Thrash med vanvittigt tempo og brutale riffs. “Ny-gammel” råben “Zetro” Souza har også integreret perfekt i bandet igen.
Setlist Exodus:
- Sort 13
- Blod ind, blod ud
- Ikonoklasme
- Børn af en værdiløs Gud
- Kropshøst
- Blacklist
- Bundet af blod
- Dyrets strejke
- Den giftige vals
Testamentes sætliste:
- Stig op
- Indfødt blod
- Mere end møder øjet
- Prædikeren
- Første strejke er dødbringende
- Souls of Black
- Ærlige indbyggere
- Den nye orden
- Trial af Fire
- I pit
- Øv dig hvad du forkynder
- DNR (genopliv ikke)
- 3 dage i mørke
- Urets disciple
Encore:
[rwp-review id = "0"]