Men hvad er egentlig en "Blue Moon" eller "Blue Moon"? I dag kaldes den anden fuldmåne på en måned normalt som "Blå måne". Men denne brug af udtrykket, som er almindelig i dag, er historisk forkert: Oprindeligt blev en måne omtalt som en "blå måne", hvis der var fire fuldmåner inden for en sæson i stedet for de normale tre. "Blue Moon" var dengang den tredje fuldmåne i denne sæson. Der er også sådan en historisk korrekt "blå måne" i august: siden begyndelsen af sommeren har der allerede været fuldmåner den 23. juni og 22. juli. Med fuldmåne den 20./21. august og den 19. september har sommeren fire fuldmåner.
Maine Farmers Almanac definerede oprindeligt en blå måne som følger: En blå måne var den tredje fuldmåne i en sæson, hvor der undtagelsesvis havde været fire fuldmåner den sæson. Sådanne "blå måner" kunne kun forekomme i november, maj, februar eller august. I Farmers Almanac havde hver fuldmåne i et år en bestemt betydning. For eksempel var der en "Høstmåne" i efteråret og en "Æggemåne" eller "Påskemåne" før påske. Kalenderen var også relateret til det tropiske år og løb fra den ene vintersolhverv til den anden. Årstiderne blev også defineret noget anderledes, end det er normalt i dag. Normalt er der tre fuldmåner i hver af disse årstider. I sjældne tilfælde var der dog en fjerde. Og det var netop i sådanne tilfælde, at den tredje måne i en årstid blev kaldt den "blå måne". Den tredje fuldmåne blev valgt, fordi den kronologiske tildeling af de "normale" fuldmåner med en bestemt betydning var bedre bevaret, og for eksempel var den sidste fuldmåne i en sæson stadig relativt tæt på solhverv eller jævndøgn i kalenderen. .
I en artikel i martsnummeret af bladet Himmel & Teleskop fra 1946 om «Blå måner» indeholder den afgørende sætning: «Syv gange på 19 år var der - og der er - 13 fuldmåner om året. Det betyder elleve måneder med én fuldmåne hver og én måned med to. Denne anden på en måned, sådan tolker jeg det, blev kaldt den blå måne." Denne fejlfortolkning af forfatteren fangede hurtigt. Den gamle definition faldt i glemmebogen, og i dag omtales månedens anden fuldmåne som den «blå måne» overalt.
Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at fuldmånen faktisk fremstår blålig på et tidspunkt. Der findes tilsvarende beretninger for eksempel fra år 1883. Årsagen hertil var de enorme mængder aske, der var blevet kastet ud i atmosfæren ved udbruddet af vulkanen Krakatoa. Disse partikler spredte primært den rødlige komponent af måneskinnet, hvilket fik månen til at se blålig ud. I aften er sådan et fænomen dog ikke at forvente. I øvrigt fandt begravelsen for Neil Armstrong (den første mand, der gik på månen) sted på en dag, der havde en blå måne. Dobbeltbetydningen "at være blå" (at være ked af det) spiller også her en symbolsk rolle. Vi ulve hyler mod månen i aften... og spiser vampyrer!