Hvorfor "Amon Amarth»På trods af den stærke reference til de nordiske krigere, kalder de ikke bare deres stil for Viking Death Metal, det er ikke rigtig tydeligt, men det betyder egentlig ikke noget. Det vigtigste er, at mændene omkring supervikingen Johan Hegg fortsætter med at levere fandens god lyd og gode shows. Programmet lovede brutal death, thrash, black og melodisk death metal, og det var ikke overraskende, at mange metalheads dukkede op tidligt. Det var ikke overraskende, at det ville være fyldt, selv på en tirsdag. Vikingerne fik støtte fra USA: Skeletonwitch, Havok og Suffocation var der for at varme atmosfæren op. Et helt fantastisk line-up, der rystede Metal Valhalla i Schweiz, Z7 i Pratteln, i begyndelsen af august!
«Amon Amarth» er spydspidsen for melodisk dødsmetal baseret på vikingemyter og -legender, og med dette band kom en af genrens helt store til Pratteln. I hvert fald siden deres album "Versus the World", udgivet i 2003, har svenskerne været et hit og har etableret sig blandt de bedste livebands med adskillige turnéer og festivaloptrædener. Aftenen blev åbnet af "Skeletonwitch" fra Ohio og på dette tidspunkt nød mange stadig deres afterwork-øl på forpladsen i det fine vejr og ventede på de første lyde. Lige fra starten kom «Skeletonwitch» for alvor i gang, men i første omgang blev kun få lokket til scenen. Musikalsk har elementer af Thrash, Death og Heavy Metal sammen med vokalen, der kan tildeles mere til Black Metal, skabt en interessant kombination. Titler som "I am of Death (Hell Has Arrived)" blev præsenteret tørt og præcist af amerikanerne. Det lykkedes ikke gutterne at skabe forbindelse til publikum under hele deres optræden, hvilket egentlig ikke var målet givet de 30 minutters scenetid. Snarere sørgede "Skeletonwitch" med deres hurtige og aggressive lyd for en vellykket start på aftenen.
Denver-baserede «Havok» har været dedikeret til thrash metal siden 2004 og har udgivet tre studiealbum og to EP'er til dato. De fik også omkring en halv times spilletid, som de brugte meget aktivt og var meget nærværende på scenen. Kritik af samfundet og politik er standard hos dem, pakket ind i en hurtig og intensiv fortolkning af Bay Area Thrash Metal, hvor Havok er et ret ungt band af denne genre og også forstår at bruge moderne påvirkninger. Der kunne også høres crossover-elementer, hvormed de hensynsløst underbyggede teksterne i sange som "Give Me Liberty... Or Give Me Death". Uden videre startede New York "Suffocation", aftenens sidste support-akt. Bandet blev grundlagt for næsten 25 år siden og betragtes som grundlaget for den brutale død. Herrerne tilbød alt, hvad man kunne forvente af dem, fra konsekvent mørke-aggressive growls til hurtige trommer og dybe, simpelt strikkede riffs. Desværre lykkedes det akustisk ikke helt, trommerne overdøvede guitarerne i de faktisk mere stille partier, så hele forestillingen virkede lidt langhåret og ensformig.
Under sceneombygningen kunne man tage et første kig på det imponerende scenedesign og med de to enorme dragehoveder på scenen nåede spændingen så sit klimaks. Kun et par minutter adskilte de nuværende fans fra Vikings, og kort efter kl. 22 gik det endelig i gang! "Amon Amarth" spillede "Father of the Wolf" som den første sang, og de gjorde det, som du kender det: lige fra starten passede hver tone, alle hænder skød op og foran scenen gik tingene i gang lige fra kl. starten! Titelnummeret på det aktuelle album fulgte med "Deceiver of the Gods". Korte og koncise riffs, et aggressivt omkvæd, kombineret med lange melodiske partier og en fængende, rent instrumental overgang, som inviterede hele salen til at synge med. En god start! Så skete det, at Johan Hegg først kunne hilse på de fremmødte, da aftenens første højdepunkt allerede var historie: "Metal Mekka Z00 - klar til noget metal? Det vidste jeg fandme, at du var!«. De første opfordringer til en mur af død gav genlyd gennem Z7, som sangerinden svarede tørt med "jamen, sørg for, at ingen bliver såret" og samtidig var en vidunderlig ironisk overgang til næste nummer, "Death In Fire". Der var meget bevægelse i den forreste del af salen og til broen midt i sangen gik alle hænder op igen. Forsangeren forstod at spille med publikum, tog en slurk fra sit horn i godt humør, mens guitaristerne spillede præcist spillede riffs og gik videre til den anden, meget mere melodiske del af sangen. Senest da de to straks spillede de første toner af "For Victory or Death", klappede alle i mængden uden undtagelse.
Generelt langsommere end de fleste titler skabte Johan Söderbergs sirene-lignende riffs en mystisk stemning i sangen "As Loke Falls". Mens Olavi fremførte deres partier præcist ved siden af ham og Frederik bag ham på trommerne, hilste frontmanden og bassisten fra Drachenkopfe. Det sparsomme grønne lys var med til at sikre, at de imponerende scenedekorationer ikke gik glip af deres optiske effekt selv uden ild. Ikke desto mindre var dette kun en rar sidesag, for opførelsen af "Amon Amarth" levede af deres utroligt stemningsfulde og varierede sange og selvfølgelig fra Johan Hegg: Væk fra scenen en fordringsløst stille, jordnær fyr, han forvandler til en utrolig karismatisk en under sine optrædener, energisk kriger, der overbeviser med sin atmosfæriske, autentiske sang. Mr. Hegg beviser, at han kan vise sin stemme lige så imponerende live som på plade. Man kunne faktisk tro, at manden var den sidste efterkommer af vikingerne. Hele bandet præsenterede sig i god form, gutterne så ud til at være i humør til showet og spillede absolut fejlfrit og med masser af handlekraft.
"Guardians of Asgaard" skabte bevægelse i moshpitten som næppe nogen anden sang, og "Shape Shifter" var den sidste sang i pausen, som næsten udelukkende indeholdt numre fra de nyere albums. I løbet af en kort vejrtrækning stirrede kun de to drager ud i mørket med uhyggeligt glødende øjne. Publikums vedvarende klapsalver stivnede, da fuglekaldene i det fjerne indvarslede anden del af koncerten. "Cry of the Black Birds" var starten på en række hits fra de tidligere plader. «Asator», «Valhall Awaits Me» eller «War of the Gods», det er Amon Amarth fra gamle dage! Det blev episk med «Embrace of the Endless Ocean», sangen fortæller den betagende historie om en kriger, der drømmer om vinterlandskaberne derhjemme på vej hjem, men bliver opslugt af de iskolde bølger i det brede hav. Endnu en gang beviste «Amon Amarth», hvor melodisk og følelsesladet Death Metal kan være. Og hver sang fejres frenetisk af publikum.
Med "Victorious March" genvinder mere energiske lyde overtaget og blev til et sandt triumftog gennem Pratteln. Publikum havde stadig ikke fået nok, og det var derfor ikke overraskende, at gutterne på scenen ikke engang lod som om, at den sidste sang i det faste sæt virkelig var slutningen på aftenen. Uden tøven pakkede Johan hammeren ud for at ringe den absolutte oversang ind: «Tordengudens Twilight»! Igen gik alle hænder op, langt hår fløj vildt gennem luften og hele salen sang med på omkvædet. Da Johan satte "hvis du er høj nok" som betingelse for en sidste sang, nåede displayet i salen hele 115.7 decibel! Ingen instrumenter, ingen mikrofoner, det var kun stemmerne fra det entusiastiske publikum, der opnåede denne rekordstore værdi! Amon Amarth satte derefter en storslået konklusion med den sidste kiks "The Pursuit of Vikings". Mere end 1500 mennesker brølede omkvædet - opmuntret af hr. Hegg - højere og højere, hvilket gav gåsehud et øjeblik. Det hele var simpelthen et uforglemmeligt show: god stemning, høj lydkvalitet, et balanceret og højkvalitets sæt, svenskerne lod sig fortjent fejre denne aften! Efter sidste sang sejlede det jublende publikum nordpå igen og man kan konkludere, at man fik meget for pengene i aften. En stemningsfuld aften på "Amon Amarth" med hendes optræden, som før 3 år tidligere, kunne endnu en gang fuldstændig overbevise og forvandlede Z7 til et galehus.
Sporliste:
- Ulvens far
- Guds bedrager
- Død i brand
- Til sejr eller død
- Som Loke falder
- Vi skal ødelægge
- Asgaards vogtere
- Formskifter
- Cry of the Black Birds
- asator
- Omfavn det endeløse hav
- Valhall venter på mig
- Gudernes krig
- Sejrrig marts
- Tordengudens Twilight
- Stræben efter vikinger
[rwp-review id=»0″]